Pippis 1 års fødselsdag

Mens jeg sidder med næsen dybt begravet i bachelorskrivningen, så kan jeg tydeligt mærke, at den nærmer sig. En af de sværeste dage, som følger med, når man mister et barn. Den første fødselsdag. På søndag ville Pippi blive 1 år.

Det er meget forskelligt, hvordan man ønsker at markere sit døde barns fødselsdag. Nogen vil gerne holde fødselsdag med lagkage og flag og bliver glade, hvis folk skriver tillykke – for selvfølgelig er kærligheden værd at fejre uanset hvad! Andre helliger sig hellere smerten og går ind i den på dagen. Nogen foretrækker måske at holde sig aktive med alt muligt andet, bare for at komme igennem dagen. Der er ingen gylden regel for, hvordan man gør hverken som familie selv eller som pårørende.

Og her kommer jeg så med et lille sidespring (hæng på, der er en mening med det!). Siden mit sidste indlæg på bloggen er der nemlig sket det, at jeg er blevet bestyrelsesmedlem af Landsforeningen Spædbarnsdød – en forening, som gør et helt uvurdérligt arbejde for familier i sorg. Lige fra gratis telefoniske rådgivningsforløb, til sorggrupper og familiedage for deres medlemmer og til det store politiske arbejde, som blandt andet sidste år var med til at sikre, at fædre og medmødre nu har ret til sorgorlov på lige fod med mødre, når de mister et lille barn… Og meget andet, som jeg kan snakke længe om, hvis jeg får lov, men så står mine søde læsere nok af undervejs 😉 Jeg er simpelthen så glad for at have fået muligheden for, at være med til at varetage foreningens interesser de næste år. Det er ingen hemmelighed, at det længe har været et fremtidsønske, så da muligheden bød sig noget før planlagt, så sprang jeg til med det samme. Til mit første bestyrelsesmøde i den forgangne weekend blev jeg oplyst om et nyt tiltag på foreningens hjemmeside, som jeg simpelthen synes er så fint og helt relevant at dele her op til Pippis fødselsdag.

I stedet for at købe et medlemskab (og man kan i øvrigt godt være støttemedlem, selvom man ikke selv har mistet et barn ❤ ) eller give en donation, er der nu mulighed for at give en donation og en kærlig hilsen i forbindelse med særlige mærkedage. Det betyder i praksis, at man kan donere et valgfrit beløb til foreningen samtidig med at man skriver en kærlig hilsen til nogen, der har mistet deres barn. Ens hilsen bliver herefter sendt med posten til forældrene, som får af vide, at man har doneret penge til foreningen med tanke på deres barn. Det kan gøres specifikt i forbindelse med mors- eller fars dag, men også på en hvilken som helst anden særlig mindedag: Fødselsdage, jul, terminsdato, dødsdato, etc. Jeg er ærlig talt HELT vild med idéen, som jeg synes er så smuk. Da jeg tit bliver spurgt om, hvordan man som pårørende skal støtte op om forældrene på mindedage, vil jeg sige, at jeg ikke kender en eneste forælder (mig selv inklusive), der ikke ville blive rørt over sådan en tanke.
(Og for en god ordens skyld, så får jeg ingen fordele af nogen art af at reklamere for foreningen.. Jeg kan bare ikke lade være!)

Og hvad har jeg tænkt mig selv at gøre på Pippis 1 års fødselsdag? Heldigvis afleverer jeg min bachelor på fredag, så jeg har helt fri i mit sind til at kunne give Pippi opmærksomhed på dagen. Jeg bryder mig ikke om at fejre dagen, men vil gerne markere den og hellige den hende. Jeg går hver dag og følger med i tulipanernes udvikling i haven, da jeg håber de når at springe ud – idet de netop var sprunget ud for et år siden, og vi tog billeder af hende med dem i haven ❤ Ligeledes står hendes æbletræ med smukke knopper, som åbner sig mere for hver dag der går. Det giver varme om hjertet. På hendes fødselsdag tager jeg på kirkegården med nogle få af de nærmeste og bruger resten af dagen med familien. Jeg lagde i efteråret en masse blomsterløg (blandt andet fra vores egen have) på gravstedet og håber, at der også dér vil være tulipaner på dagen. Jeg bliver glad for tanker på dagen. Jeg er ambivalent med “tillykke”, for hendes eksistens er absolut værd at lykønske mig med, men samtidig er jeg farvet af sorg og savn. Jeg bliver dog stadig glad for at få “tillykke”, for det er for mig et udtryk for, at der er nogen, der sender mig kærlighed og forstår mig. Og sådanne mennesker har jeg heldigvis mange af i mit liv. ❤

Gravstedet i efteråret 2017