Om Bloggen

Mit navn er Julie. Jeg er jordemoderstuderende, stor dyreelsker, født i 1989, bor i provinsen, kæreste og samboende med JC og mor til englebørnene Blyp og Pippi (Lillen).

20150816_114254.jpg

Som englemor har jeg jævnligt mange tanker der brænder på. Hidtil har jeg delt disse på facebook, men efterhånden har jeg følt behov for, at have et samlet sted at dele. Dette er blevet til baggrunden for denne blog.

Jeg håber I har lyst til at læse med. Lyst til at få et indblik i, hvordan livet kan se ud, når man er mor til en engel. Lyst til at høre om, hvordan det har formet mig som menneske og senere som jordemoderstuderende.

Det er muligt at få mig ud og holde foredrag om at miste og om at være “den gode pårørende”. Kontakt mig gerne med information om dit arrangement, så vil jeg give et tilbud på indhold og pris.

Vores historie med Blyp har været bragt andre steder et par gange, læs med, hvis du har lyst:

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2458675/foraeldre-til-doedfoedte-maa-ligge-og-hoere-paa-babygraad/

http://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/de-staar-med-liv-og-doed-i-deres-haender.-vore-jordemoedre-fortjener-bedre-rammer

I 2017 blev der bragt en artikelserie om vores børn i Politiken samt et kort interview med mig i Aftenshowet på DR1:

Del 1: http://politiken.dk/indland/art6131847/En-aften-i-2013-m%C3%A6rker-Julie-Haas-sit-barn-for-sidste-gang

Del 2: http://politiken.dk/indland/art6131904/Julie-har-mistet-sit-f%C3%B8rste-barn.-Nu-er-hun-gravid-igen

Del 3: http://politiken.dk/indland/art6131954/Julies-f%C3%B8rste-barn-d%C3%B8de.-Nu-sparker-nummer-to-det-vil-ud

Del 4: http://politiken.dk/indland/art6132054/Jordemoderen-kan-ikke-finde-hjertelyd.-%C2%BB%C3%85h-nej.-Nej-nej-nej.-Ikke-igen%C2%AB

Del 5: http://politiken.dk/indland/art6132090/Julie-har-mistet-to-b%C3%B8rn-kort-f%C3%B8r-termin.-T%C3%B8r-hun-blive-gravid-igen

Aftenshowet: https://www.dr.dk/tv/se/aftenshowet/aftenshowet-tv/aftenshowet-2017-10-03#!/

Reklamer

10 thoughts on “Om Bloggen

  1. Kære Julie – er spændt på at følge din blog 🙂
    Mange hilsner
    Rikke Bertram Grunddal
    Jordemoder og Sorggruppeleder, OUH

    Like

  2. Kære Julie
    Hvor gør det mig ondt, at I har skulle det samme igenne endnu en gang.
    Jeg græder på jeres vegne.
    Hvor jeg dog håber, at lykken en dag vender sit ansigt jeres vej, I fortjener det. ❤️
    Stort knus
    Malou (fra da vi var i Herning, da du ventede Blyp)

    Like

  3. Hej Julie
    En fælles bekendt sendte mig et link til din blog. Jeg mistede selv, helt uventet, til moderkageløsning i februar i år i 32 graviditetsuge og er gravid igen.

    Forstår jeg det rigtig at du mistede begge børn til moderkageløsning meget kort før terminen? I såfald hvorfor endte du med at gå næsten til termin?

    Jeg er interesseret i at få baby ud derfra så snart det er forsvarligt. Det siger mit instinkt mig og det samme siger lægerne.

    Jeg kan i øvrigt meget godt genkende den angst du beskriver. Angsten for at være ude. Det rev tæppet væk under mig.

    Like

    1. Kære Dorte.
      Hvor er jeg ked af at høre, at du selv har mistet et barn!

      Jeg mistede ikke min første til moderkageløsning. I min første graviditet mistede jeg grundet massive blodpropper i min moderkage, som betød, at vores søn ikke fik nok næring gennem stort set hele graviditeten og til sidst døde af det i 38. uge. Konklusionen på min første graviditets forløb var, at det var sort uheld og at jeg ikke var i risiko for, at det skulle ske igen. Jeg fik desuden forebyggende medicin og blev fulgt med tilvækst- og flowscanninger gennem hele den næste graviditet, hvor en lignende udvikling ville blive opdaget. Alt udviklede sig helt efter bogen i anden graviditet. Derfor var der ingen grund til, at jeg skulle sættes i gang eller få foretaget kejsersnit i den graviditet, andet end hvis det var mit eget ønske (og det var det ikke, når ikke der var grund til det).

      Med den historik jeg har nu er det dog noget andet. Ved fremtidig graviditet er anbefalingen af mit barn skal ud før termin, og jeg har en stærk formodning om, at jeg vil ønske, at det bliver ved kejsersnit. Jeg har som sådan ikke lyst til et kejsersnit, men jeg ville være så bange under en igangsat fødsel for, om min livmoder ville afstøde moderkagen igen, og det ville gå for hurtigt, til at vi kunne gøre noget. Dybest set, så kan de gøre lige hvad de vil, bare de får det barn ud i live næste gang! Den følelse og tanke tænker jeg, du også har ❤

      Med din historie synes jeg bestemt også kun der er grund til, at jeres næste barn skal hjælpes til verden, så snart det er forsvarligt.

      Jeg sender jer en masse tanker og ønsker om, at din graviditet vil forløbe planmæssigt og ende med et glædeligt resultat. Jeg håber også, at det trods angsten vil lykkes dig at nyde det bare lidt undervejs ❤ Kærligheden er aldrig spildt, uanset hvad der sker ❤

      Tanker fra mig!

      Like

      1. Hej Julie

        Kender du grunden til blodpropperne?

        Jeg mistede selv min første i 38+5 (marts 2016) af den grund, på trods af scanning hver 3. uge, og fragmin/innohep sprøjter dagligt (fordi jeg er kendt med blodproptendensen “Faktor V Leiden”)

        2. graviditet blev jeg fulgt ligeså tæt, plus blodprøver, og alt var normalt, som sidst.
        De anbefalede igangsætning, helt ned til uge 34+0, men vi valgte at “trække den” til 37+0, for at vores lille pige skulle være mere færdigbagt.
        Jeg fødte hende i juni 2017, fødslen gik fint, men lungerne var alligevel så umodne, at hun måtte i kuvøse nogle dage.
        Men det viste sig at det IGEN var galt i moderkagen med begyndende propper, trods forebyggende medicin og mange blodprøver…
        Er lige idag, når jeg hører din historie, ekstra glad for at hun er hos os, og så kan det hårde liv med manglende søvn osv. fylde meget meget lidt!

        Jeg hepper på jer, I skal nok nå i mål engang 😊

        Like

      2. Hej Mette.

        Jeg er heterozygot for Faktor V Leiden, hvilket vil sige at jeg kun har 1 ud af 2 mulige gener, der koder for det. I al litteratur beskrives den øgede blodproptendens som minimal, når man er heterozygot for det, og at man derfor ikke skal foretage sig noget præventivt overhovedet. Jeg fik ikke engang af vide efter vores første barns død, at man havde fundet ud af dette ved udredningen, fordi det slet ikke blev betegnet som relevant! Med den historik jeg har med mig nu er det selvfølgelig noget andet, vil jeg mene – det kan godt være man kun har minimal øget risiko, når man “kun” er heterozygot, men for mig har det nu resulteret i to døde børn ud af to mulige, så jeg forventer egentlig også at blive sat i Innohep-behandling næste gang, ligesom du har været det (fordi du så er homozygot og iflg. statistikkerne har en væsentlig højere risiko, end jeg så burde have).

        Hvor er jeg glad for, at det lykkedes jer at få en sund og rask pige, trods lidt opstartshjælp! ❤
        Og tak for din kommentar!

        Like

  4. Jeg er også “kun” heterozygot!
    Men har haft nogle propper i arme og ben, den første, da jeg var 26 år…

    Når det samme var på vej denne gang, har jeg overvejet om jeg burde have haft højere dosis, end standard…

    Der var dog aldrig problemer med tilvæksten på noget tidspunkt, som ellers er det artikler om emnet beskriver.

    Er du udredt på Riget?
    Det blev jeg dengang med prop i benet, men bor nu i Viborg kommune, og det lader ikke til at der er nogen der ved særlig meget om Leiden herovre…

    Like

    1. Hej igen.

      Ja, så minder vores historik jo alligevel noget om hinanden! Forskellen ligger så i, at du havde haft propper udenfor en graviditet, og derfor på den baggrund fik tilbudt heparin.

      I min anden graviditet var der heller intet med tilvækst – men da jeg havde født viste moderkagen sig alligevel at være en lille my under gennemsnittet. Den har dog gjort sit arbejde fint, da Pippi havde en god størrelse og har haft det godt hele vejen, det er der ingen tvivl om. Men moderkageløsningen er uforklarlig umiddelbart – men der ER sammenhæng mellem blodproptendens og moderkageløsning, så det er det mest sandsynlige.

      Så jeg er spændt på, hvad vi finder på at gøre i en kommende graviditet.

      Jeg er ikke blevet udredt på Riget, nej. Har født på Næstved begge gange, og har haft bedt om den samme læge, da det er en jeg kender og har både faglig og personlig tillid til. Pågældende læge skifter dog arbejdssted lige om lidt, og så ved jeg ikke helt hvad jeg vil, når jeg står og er gravid igen på et tidspunkt..

      Like

      1. Kære Julie og Mette.
        Også jeg er heterozygot for Faktor V Leiden og mistede for få uger siden mit barn i uge 38 (årsag endnu ukendt).
        Efter at have læst jeres korrespondance sidder jeg tilbage med en skræmmende følelse, og jeg har svært ved at tro, at det er en tilfældighed. Noget kunne tyde på, at også heterozygote burde blive fulgt tættere.
        /E

        Like

      2. Kære Emilie.

        Jeg ved, at langt de fleste heterozygote aldrig opdages, fordi det aldrig har betydning for dem. Det er også det, lægerne opererer ud fra. Men vi HAR jo en lille øget risiko ift. folk helt uden denne genfaktor, og for nogen af os, så er det åbenbart nok til at give et udfald, tænker jeg. Det er jo slet ikke sikkert, at det er det, der har været årsagen ved dig, men det er bestemt værd at have med i overvejelserne. Hvis ikke I bliver klogere på en årsag, når I skal tale med sygehuset om det, så synes jeg da bestemt, at du skal prøve at spørge ind til, om det kunne spille ind.

        Det gør mig ondt, at du også har mistet et barn. Jeg sender dig mine varmeste tanker og håber der er god støtte og opbakning omkring dig!

        Kh.

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s